Dansk Selskab for Ophavsret
- Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V
- info@dsfo.dk
- CVR: 33 44 79 81
- Persondatapolitik
Billede: Racool_studio
Vedtaget ved den konstituerede generalforsamling den 26. november 1954 med senere ændringer
§ 1
Selskabets navn er Dansk Selskab for Ophavsret.
Hjemstedet er København.
Selskabet har til formål ved foredrag, diskussioner, publikationsvirksomhed m.v. at fremme interessen for og kendskabet til ophavsretlige og dermed beslægtede spørgsmål og bidrage til dette retsområdes udvikling.
Selskabet skal søge samarbejde med tilsvarende organisationer i ind- og udland.
Love for Dansk Selskab for Ophavsret
Vedtaget ved den konstituerede generalforsamling den 26. november 1954 med senere ændringer
§ 2
Bestyrelsen kan som medlemmer optage dels personer, som har faglig interesse for selskabets formål, dels offentlige og private institutioner, organisationer og selskaber, inden for hvis virksomhed ophavsretten eller dermed beslægtede spørgsmål har betydning.
Årskontingent for enkeltpersoner er 300 kr., 1.500 kr. for virksomheder og organisationer mv., og 7.500 kr. for virksomheder og organisationer mv. med mere end 100 ansatte.*)
Udmeldelse kan ske til udgangen af et kalenderår.
§ 3
Der kan inden for foreningen dannes en gruppe bestående af de medlemmer, der tilslutter sig Association Littéraire et Artistique Internationale.
§ 4
Ved afstemninger har organisationer m.v. såvel som personlige medlemmer en stemme hver. Ved henvendelser til myndigheder, offentligheden eller internationale organisationer o. lign. har den eller de i spørgsmålet interesserede faglige organisationer ret til at give særskilt udtryk for deres standpunkt.
§ 5
Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af en bestyrelsesleder og 4-8 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling for 2 år ad gangen. Halvdelen af bestyrelsens medlemmer afgår hvert andet år, første gang efter lodtrækning. Genvalg er tilladt.
Ved ledighed i årets løb kan bestyrelsen supplere sig med et eller flere medlemmer, der fungerer til næste ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen vælger af sin midte en vicebestyrelsesleder samt ansætter en sekretær, der kan være medlem af bestyrelsen. Selskabet tegnes af bestyrelseslederen og sekretæren i forening.
§ 6
På den ordinære generalforsamling, der afholdes i København hvert år i april måned, behandles årsberetningen, regnskab aflægges og valg af bestyrelsen foretages, endvidere vælges to revisorer.
Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts.
Indkaldelse til ordinær eller ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt med mindst 1 uges varsel. Indkaldelsen skal angive dagsorden for mødet.
Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når den finder det fornødent, og skal gøre det snarest muligt, såfremt der foreligger motiveret anmodning herom fra mindst en fjerdedel af selskabets medlemmer.
§ 7
Selskabets regnskabsår er kalenderåret.
§ 8
Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om selskabets opløsning, hvortil der kræves, at mindst to tredjedele af de på en generalforsamling fremmødte medlemmer stemmer derfor.
§ 9
I tilfælde af, at selskabet opløses, anvendes dets midler til lignende formål som de, der er fastsat i § 1 for selskabet. Beslutning herom træffes af den generalforsamling, som beslutter selskabets opløsning.
Således vedtaget den 26. november 1954.
*) Senest fastsat ved generalforsamlingsbeslutning af 6. april 2022. Ved generalforsamlingsbeslutning af 29. april 2015 var tallene henholdsvis 300 kr. og 1.500 kr. Ved selskabets stiftelse i 1954 var tallene henholdsvis 30 kr. og 75 kr.
Persondatapolitik
1. Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Ved benyttelse af vores website, indsamler og behandler vi en række af sådanne personoplysninger, f.eks. når du tilmelder dig selskabet. Oplysningerne bruges udelukkende til at identificere dig, samt til at kunne levere de services, du har efterspurgt. Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: ID og tekniske oplysninger om din enhed, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer og e-mail.
2. Sikkerhed
Dansk Selskab for Ophavsret sikrer, at behandling af persondata til enhver tid foregår i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Vores behandling af persondataoplysninger foregår derfor efter internt vedtagne regler og politikker, som sikrer mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Vi opbevarer og behandler udelukkende oplysninger om dig på et oplyst grundlag og til legitime formål eller med anden hjemmel til behandlingen. Når der ikke længere er et formål med eller hjemmel til opbevaringen og behandlingen, vil personoplysningerne om dig blive slettet.
3. Indsigt og klageadgang
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at bestemte oplysninger anvendes, eller tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at, at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: info@dsfo.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.
4. Tredjeparter
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte Google Analytics, Google Webfonts, Google Maps og videoer fra YouTube og Vimeo.
5. Spørgsmål
Har du spørgsmål i forbindelse med vores information, er du velkommen til at kontakte os. Angiv venligst dit samtykke-ID og -dato, når du kontakter os angående dit samtykke.
6. Udgiver
Websitet ejes og publiceres af:
Dansk Selskab for Ophavsret
Axel Towers
Axeltorv 2
1609 København V
CVR: 33447981
info@dsfo.dk
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.