Kære medlemmer
Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores medlemsmøde i dag, den 10. december kl. 16:30, hvor vi stiller skarpt på et af tidens mest aktuelle emner: kunstig intelligens (AI).
AI er et område i stærk udvikling, og vi har sammensat et spændende program med oplægsholdere, der vil dele deres indsigt i AI’s betydning for håndhævelse, kreative processer og ophavsret.
Mødet starter med et tilbageblik på året, der er gået, hvor Morten Rosenmeier og Jakob Plesner reflekterer over de vigtigste begivenheder og udviklinger. Herefter dykker Jakob Plesner og Johanne Gershøj ned i temaet AI og håndhævelse, hvor de belyser de juridiske og praktiske aspekter ved at regulere AI.
Så vil Jeppe Kolstrup og Mattias Kolstrup tage os med på en rejse ind i AI’s kreative potentiale med oplægget “Når AI bliver en del af den kreative værktøjskasse”. Som afslutning samles vi til en engagerende paneldebat med Loui Törnqvist, Laura Littauer og Jens Kaas, der diskuterer “AI og ophavsret – Balanceret innovation”.
Efter medlemsmødet genopliver traditionen med julefrokost. Den finder sted på en lokalitet i gåafstand fra Axeltorv, og vi ser frem til en hyggelig aften med god mad og drikke.
Vi glæder os til at se jer til et spændende medlemsmøde.
Med venlig hilsen
Morten & Jakob