Den 13. december afholdes der medlemsmøde i Dansk Selskab for Ophavsret

Tirsdag den 13. december afholder Dansk Selskab for Ophavsret medlemsmøde kl. 16:30-18:00 med efterfølgende julehygge i form af gløgg og æbleskiver indtil kl. 19.00 hos Gorrissen Federspiel (Axeltorv 2, 1609 København V).

På medlemsmøde vil vi gennemgå en række spændende sager og initiativer, som der har været i løbet af det forgangne år inden for den nationale og internationale ophavsret samt EU-ophavsretten. Derefter holdes der et oplæg om kunstig intelligens (AI).

På medlemsmødet vil der være oplæg fra:

  •          Morten Rosenmeier (professor) og Jakob Plesner Mathiasen (advokat)
  •          Jørgen Blomqvist (adj. professor)
  •          Peter Schønning (advokat)
  •          Hanne Kirk (advokat)
 

Tilmeldingsfristen er udløbet, men pga. emnets aktualitet er fristen blevet forlænget. Du kan derfor stadig nå det ved at skrive til meha@gorrissenfederspiel.com