Ny podcastepisode om politik og rettigheder

Der er netop udkommet en ny episode af podcasten Entertainmentretten om politik og rettigheder. Entertainmentretten er en podcast om jura i underholdningsbranchen. 

Må man bruge sangen Sunshine Reggae i politisk sammenhæng? Er det lovligt at indsætte Mette Frederiksens ansigt på en Star Wars-plakat? Og må man kreere politiske memes for at udtrykke sin holdning?  

”Koktvedgaard havde altid ret i sine antagelser” konstaterer de to faste værter. I årets sidste episode dykker Jakob Plesner Mathiasen og professor Morten Rosenmeier ned i samspillet mellem politik og rettigheder. Lyt med når de stiller skarpt på brug af andres musik, billeder og film i bl.a. politiske valgkampagner.

Tidskoder:

01:06 – Facebook skifter navn til Meta.

02:36 – Dansk Selskab for Ophavsret holder medlemsmøde d. 7. december 2021.

05:19 – Italiensk galleri sagsøgte pornografisk hjemmeside (droit moral).

11:04 – C-123/20 (Ferrari) delvise designs 28. oktober 2021.

13:03 – Sø – og Handelsrettens dom af 5. november 2011 (Kejser Sausage, Keyser Söze).

16:07 – Quentin Tarantino vil sælge NFT’er med elementer fra manuskriptet til Pulp Fiction.

19:21 – Politik og (ophavs)rettigheder.

27:36 – Må borgere bruge ophavsretligt beskyttet materiale, som led i politisk karikatur til at kritisere magthaverne?


Lyt med her.