Blockchain-teknologi og ophavsret

Blockchain-teknologi og ophavsret

Dansk Selskab for Ophavsret inviterer til medlemsmøde 20. september 2018 kl. 16.30-18.30, om emnet



Blockchain-teknologi og ophavsret


Man kan ikke stole på noget i denne verden. Slet ikke det der ligger på internettet. Men det

bliver ændret af den såkaldte blockchain-teknologi. Den gør det muligt at lagre oplysninger

på en måde, så det er meget svært at manipulere med informationen. Det er bl.a. blockchain-

teknologi, der ligger bag Bitcoin og andre kryptovalotuaer. Og teknologien har også juridiske

anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan den bruges til sikker registrering af aftaler, folk indgår digitalt

på nettet. Og måske findes der også store ophavsretlige muligheder. 




  • Hvad vil blockchain-teknologien betyde for den kollektive rettighedsforvaltning i KODA, Gramex, Copydan og lignende organisationer?
  • Vil teknologien forbedre deres muligheder for at forvalte rettigheder hurtigt, transparent og billigt?
  • Vil teknologien overflødiggøre de kollektive forvaltningsselskaber, som vi kender dem i dag, og forrykke deres rolle i forhold til de kommercielle aktører?
  • Og kan man overhovedet stole på teknologien?


Det, og mere til, vil blive diskuteret på mødet. Oplægsholderne er:


  • Stud.jur., juridisk assistent i Dansk Musiker Forbund Ditte Emilie Krarup Ingwersen
  • Juridisk rådgiver Morten S. Fischer, Karnov Group.
  • Formand for DPA og KODA Niels Mosumgaard
  • Moderator: Post.doc., ph.d., Sebastian Schwemer, Københavns Universitet


De to førstnævnte oplægsholdere har for nylig skrevet et meget interessant juridisk speciale om emnet. Læs det på https://jura.ku.dk/ciir/specialer/



Efter venlig invitation fra advokatfirmaet Lassen Ricard holdes mødet i firmaets lokaler i Amaliegade 31, 1256 Kbh. K.



Efter medlemsmødet er Lassen Ricard vært ved et let traktement.



Tilmelding er ikke nødvendig.